Billeder af møllen forår 2008
Hvis man ikke vidste bedre - ser den hollandske dame jo rigtig flot ud.
I sol og forår hun står som en flot skulptur, en pryd for øjet der ser hende,
hun glæder sig til at få besøg.
Men som måske bekendt er det vingerne, der driver værket og skaber liv,
og hvem ved, måske det giver den hollandske dame ungdommen tilbage.
En hollandsk dame har 8 sider - sikke en figur.
Et stramt og kantet korset og det fineste naturgrønne skørt.
Hun har en have flot og grøn.
Damen skuer ud over by og land.
Nydeligt på Thyholm i Lyngs hun står, tæt på Draget og Limfjordens vand.
Der hvor bølgerne fra Nissum Bredning stoppes af land.
Af detaljer er der mange.
Den hollandske dame bære hat, nok ikke nyeste mode,
men praktisk.
Ikke alt for meget pynt og pjat, et krøjehjul og spir
det er hvad der er,
til gengæld er der taget højde for blæstens luner.
De tunge sten skal ikke længere drejes.
Det er lidt trist for damen, men mel at male er historie,
hun har haft fast arbejde i rigtig mange år.
Nu er der i møllens indre plads til nutidig kunst og kultur,
i spændende lokaler og tre etager.